Da Sussi Nielsen (27) startede på mestringsholdet ”Nå dine mål” på Daghøjskolen, var hun mildest talt meget i tvivl om, hvad hun skulle bruge dét til. Hun ville jo egentligt bare gerne i job.
Individuel plan i godt fællesskab
I et år havde Sussi gået derhjemme pga. to diskusprolapser i lænden og grundet den lange sygemelding blev det vurderet, at hun skulle starte blidt op på et mestringshold 1 time om ugen. På ”Nå dine mål” arbejder kursisterne, som typisk har været længe væk pga. sygdom eller sociale problemer med at komme ud ad døren og få indarbejdet nogle gode vaner igen. Kursisternes udfordringer er meget individuelle, og det er undervisningen også. Samtidigt er man placeret i et støttende fællesskab, så man kan se, at man ikke er alene om at have udfordringer. ”Jeg kunne slet ikke se hvad, jeg skulle der. Jeg havde ”bare” brug for at komme i gang med arbejde igen, men jeg kunne ikke sidde i flere timer pga. mine smerter. Det med konkrete mål var svært, da jeg aldrig ved, hvad ryggen byder mig” siger hun, og fortsætter med at fortælle, at hun har været på arbejdsmarkedet i mange år i diverse job on and off, senest inden hun blev syg, som ufaglært i hjemmeplejen.
Men et sted har hun holdt ved, nemlig svømmehallens kiosk i Skanderborg. Her har hun været tilknyttet de sidste 5 år ca. 7,5 timer om ugen. Det er fællesskabet, som gør at hun gider tage helt til Skanderborg for at hjælpe de få timer. Hun har ikke fået stillet i udsigt, at hun nogensinde får flere timer der, men hun ser brugerne og de andre i svømmehallen som en slags udvidet familie. ”Det betyder alt, at man bliver set og værdsat” siger hun.
Forståelse og respekt
At blive set og lyttet til blev hun i den grad af underviseren på ”Nå dit mål”.
”Anne og jeg havde nogle virkelig gode snakke og hun kunne med det samme se, at jeg skulle have en snak med Daghøjskolens beskæftigelsesvejleder Michael, og derfor kom jeg også hurtigt på hans hold”.
Allerede samme uge som hun startede på Daghøjskolens jobforløb var Sussi til samtale om lønnede timer. ”Michael hjalp på sidelinjen og kontaktede mig både før og efter samtalen for at tale mig igennem det, selvom det gik hurtigt, var det hele meget trygt.”
I undervisningen snakkede de meget om alternativer til hendes umiddelbare drøm. Det fandt Sussi meget inspirerende, og i sin fritid skrev hun flere ansøgninger. ”Michael og Hansi, som er undervisere på holdet, var megagode til at sige; Hvis du kan dét her, så er dét her måske også noget. Og de har jo ret, man skal bare lige få øjnene op for det. Jeg blev for første gang mødt af forståelse, respekt og støtte fra både Anne, Michael og Hansi.” siger hun.
Drømmen om at få livet til at lykkes
”Vi der kommer på daghøjskolen, er vidt forskellige, men vi deler alle “samme drøm” om at komme videre og få livet til at lykkes. Mit liv tog en 180 graders drejning, da jeg fik diskusprolapserne. At gå fra benhård styrketræning hver dag og en drøm om at deltage i bikini-fitness til ikke at kunne bukke mig og plukke et jordbær er hårdt. Men efter at have mødt Anne og Michael kan jeg jo godt se, at den drøm lever stadig. Den er bare sat på standby! De hjælper jo ikke kun med at få dig i arbejde, men også med personlige drømme. Så mit råd til andre, der starter her, ville nok være, at det sgu er okay at sætte hælen i jorden og sige stop, det er den her retning jeg vil, åbn din mund og find en du er tryg ved! Vi har alle små eller store “bump” på vejen, men det er også okay – sådan er livet!”
Daghøjskolen motiverer
Inspirationen og den motivation, hun fik i mødet med underviserne på Daghøjskolen, har båret frugt. Sussi starter 3. juni i et 10 timers afløserjob på genbrugsstationen i Randers. Ved interviewet lyser hendes øjne af forventning og hun udstråler et mod på livet, som nok skal bringe hende i mål.
”Så, Nå dit mål var slet ikke en tosset ide alligevel, jeg fik jo en del med, selv om jeg ikke troede det, da jeg startede på Daghøjskolen”.
Sussi har valgt at blive i forløb på Daghøjskolen, mens det bliver afklaret, om hun kan blive fast ansat eller om hun skal noget andet.
”Jeg vil ikke undvære de snakke og den motivation, jeg får, når jeg kommer på skolen, og jeg skal jo også lave noget om fredagen” slutter hun.