FVU dansk og matematik
Et gratis tilbud til dig, som har behov for at udvikle og genopfriske dine regne- og/eller danskfærdigheder på et kort forløb, der er tilrettelagt for voksne.
Undervisning for voksne
FVU dansk og matematik
Dansk – også sene eftermiddagshold
FVU- dansk er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive.
- FVU er inddelt i 4 trin (plus 1)
- Undervisningens enkelte trin kan afsluttes med prøve.
- Det øverste trin svarer færdighedsmæssigt til folkeskolens 9. klasse og er adgangsgivende til erhvervsuddannelserne
På trin 1 kommer du til at arbejde med forskellige læse- og staveteknikker, herunder både stavelsesdeling og introduktion til morfemer.
Der læses små hverdagstekster, og der trænes i at skrive kortere tekster.
På trin 2 kommer du til at arbejde videre med læse- og stavestrategi, og her udbygges kendskabet til anvendelsen af morfemer.
Der arbejdes med ordklasser, deres bøjninger, betydning og anvendelse, og så trænes der i at læse tekster med rimelig hastighed. Der arbejdes med skriftlig fremstilling, hvor det at skrive længere tekster med forskelligt formål er i fokus.
På trin 3 introduceres du til arbejdet med fremmedord, herunder deres betydning og stavemåder. Du kommer til at arbejde med forskellige typer af læsetekster, genrebegrebet og genrens betydning for opbygningen af en tekst.
Derudover arbejder du med forskellige former for sætningsopbygning, opbygningen af en tekst, og hvordan du kommer i gang med at skrive. Vi arbejder med afsender og modtager forholdet, og hvordan man skriver til forskellige målgrupper.
På trin 4 arbejder vi videre med fremmedord og deres stavemåder og udvider med kendskab og betydning af relevante fagord og udtryk. Der arbejdes med fagtekster, deres opbygning og struktur, og hvordan man uddrager vigtige informationer.
Der arbejdes med argumentation, og hvordan man formidler fagligt indhold til bestemte målgrupper.
Matematik
FVU-matematik er et forløb for dig som har behov for at forbedre dine matematikkundskaber.
Undersøgelser viser at mange har problemer med at basale matematiske færdigheder, hvilket gør dem sårbare på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Der undervises på to trin, og du indplaceres på det trin, der svarer til dine færdigheder.
Udtalelser
Det siger vores kursister
FVU – dansk ”Det er hyggeligere end det burde være”
Ashley
Kursist på FVU dansk
“Spørger man efter hjælp, så får man hjælp også hvis man spørger igen og igen….Ingen sure miner!”
Sagt af kursist på FVU matematik
Daghøjskolekursist
”Jeg lærer altid noget både fagligt og socialt.”
Sagt af kursist på FVU dansk
Daghøjskolekursist
Forskelligheden er styrken
På Daghøjskolen møder du en bred vifte af fagligheder, som kan sammensættes, så det giver mening for dig
Vi har fokus på at motivere, opkvalificere og inspirere dig til at kunne håndtere dagligdagens udfordringer store som små med vores fagligt og menneskeligt brede stab af dygtige medarbejdere, som alle brænder for at skabe forandring.