Dagh

Daghøjskole – unge under 30

Jobcenter Randers UUR og Daghøjskolens forløb for dig under 30 år

Svært ved at komme videre?

Daghøjskoleforløb for unge 

På Daghøjskolen Randers tilbyder vi et skræddersyet forløb for unge under 30, der har svært ved at finde vej videre i livet.

Her finder du både fællesskab, faglig opkvalificering og personlig sparring, der hjælper dig med at tage det næste skridt mod uddannelse eller job.

Hos os er der ikke én fastlagt vej, for vi tror på, at alle mennesker er unikke. Derfor sammensætter vi et forløb, der passer til dine behov og drømme. 

Dig, mig og fællesskabet

På Daghøjskolen tror vi på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med – uanset hvilken vej de har gået. Vi forstår, at vejen mod ens mål ikke altid er lige, og derfor er vi her for at støtte dig på din rejse.

Uanset om du mangler dansk eller matematikeksamen fra grundskolen, står overfor personlige eller sociale udfordringer, eller måske oplever en kombination af begge, er vi klar til at hjælpe. Hos os får du en personlig vejleder, der kender dig og ved, hvad der skal til for at støtte dig bedst muligt.

Daghøjskolen råder over 4 etager, hvilket giver masser af plads – både i undervisningslokalerne, fællesarealerne og i de rolige kroge. Uanset om du vil snakke, spille bordtennis eller brætspil i pauserne, eller hvis du har brug for et stille sted at arbejde eller samle tankerne, er der altid plads til det – og til dig.

Hos Daghøjskolen vil du ikke kun lære, men også møde en masse dejlige mennesker og opbygge et netværk, der kan støtte dig langt ind i fremtiden.

Personlig vejledning og fleksibilitet

Hos os får du en fast vejleder, der kender dig og dine behov. Sammen finder I den rette vej frem. Du har mulighed for at sammensætte din egen plan med moduler, der giver mening for dig 

Din vejleder er din støtte og sparringspartner, der hjælper dig med at afklare dine mål og drømme, uanset hvor store eller små de måtte være. Sammen bryder i udfordringer ned i overskuelige skridt, så du oplever fremgang og succes undervejs. 

Din vejleder er også med til at skabe struktur i din hverdag og holde fokus på det, der er vigtigt for dig, så du ikke mister retningen. Her handler det ikke om hurtige løsninger, men om at finde den rigtige vej – din vej – og give dig den støtte, du har brug for, så du kan nå dine mål. 

Vi’et i indiVIdet

På Daghøjskolen i Randers er der plads til alle

På Daghøjskolen Randers er fællesskabet i centrum. Vi tror på, at relationer og et stærkt netværk er nøglen til at skabe forandring og åbne dørene til nye muligheder. Her er plads til alle – uanset hvor du står i livet. 

Hver onsdag har vi Fælles Fokus, hvor du mødes med din vejleder og dine medkursister. I fællesskab arbejder vi med praktiske opgaver som at opdatere CV, forberede ansøgninger eller tage personlige samtaler. Det er også et frirum, hvor du kan dele erfaringer, få ny inspiration og bygge relationer med andre i samme situation. 

Ud over de faste aktiviteter er der også plads til sociale pauser. Her kan du spille bordtennis, brætspil eller bare sidde i fred og ro i vores hyggelige fællesarealer. Det giver mulighed for at møde nye mennesker, knytte venskaber og skabe et netværk, der kan række langt ud i fremtiden. Som en tidligere kursist beskriver det: “Man får gode venner, og der er altid plads til alle.” 

Vi deltager desuden løbende i fælles arrangementer og jobmesser, hvor du får mulighed for at møde virksomheder, høre om job- og uddannelsesmuligheder og skabe nye forbindelser. Her kan du finde både inspiration og konkrete veje videre – alt sammen i et trygt og støttende fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. 

Daghøjskolen i Randers for unge under 30

Uanset hvor du står i dag, er der plads til dig på Daghøjskolen Randers. Her får du støtte, netværk og faglig sparring, der hjælper dig med at opnå dine mål. Kontakt os i dag og hør mere om vores daghøjskoleforløb for unge under 30. 

Udtalelser

Det siger vores kursister

“Man får gode venner.” 

Klik på navnet for at se hele videoen.

Kursist på Daghøjskoleforløbet

“Vi har mulighed for selv at planlægge vores skema.”  Klik på navnet for at se hele videoen.

Kursist på Daghøjskoleforløbet

Det var et lækkert sted, hvor jeg kan arbejde i eget tempo.

Jeg har bl.a. haft FVU dansk Jeg lærte mere på det hold end 10 år i folkeskolen

Tidligere kursist