Forældrekursus
4 fyraftensmøder til dig som har et ordblindt barn eller barnebarn
Nyt eftermiddagskursus
Bliv Randers-mester i digitale hjælpemidler
Når man har et barn med ordblindhed, kan man blive i tvivl om, hvordan man støtter barnet i sin læse/skriveudvikling. På kurset vil vi aftabuisere ordblindhed – hvad er det, og hvordan kan det påvirke barnet? Hvilke ting, kan du som forælder være opmærksom på er faresignaler? Og hvordan kan vi bedst muligt støtte vores barn i læsning, skrivning og i skolearbejdet?
Ordblindhed påvirker ikke kun faget ’dansk’ i skolen, så vi vil komme ind på, hvad du som forælder kan gøre i matematik, engelsk, tysk og så videre.
Vi vil prøve kræfter med forskellige IT-hjælpemidler, som dit barn enten allerede bruger eller kommer til at bruge i sin skolegang. Du vil selv få fingrene i det og prøve, hvordan det fungerer, så du bedre kan hjælpe og støtte dit barn ved behov.
Vi vil prøve forskellige apps (både gratis og betalingsapps) som kan støtte dit barn yderligere.
Endelig vil vi komme ind på, hvad du som forældre kan gøre for at fremme dit barns læse- og skrivelyst.
Underviser er ordblindelærer og selv mor til et barn med ordblindhed.
Kurset løber over fire eftermiddage af 1½ times varighed.
Tirsdage kl. 16.30 -18.00
Pris 400 kr. inkl. kaffe/te betales ved tilmelding
Næste kursus i uge 42
Ordblindhed i Danmark
Ifølge tallene er 7-8 % af befolkningen eller knapt 400.000 danskere er ordblinde.
Ordblindhed er meget individuelt, men det er kendetegnende at man har store vanskeligheder ved at lære at læse og skrive og svært ved at forbinde lyd med bogstav.
På Daghøjskolen møder du en bred vifte af fagligheder, som kan sammensættes, så det giver mening for dig
Vi har fokus på at motivere, opkvalificere og inspirere dig til at kunne håndtere dagligdagens udfordringer store som små med vores fagligt og menneskeligt brede stab af dygtige medarbejdere, som alle brænder for at skabe forandring.