VelkommenDaghĂžjskolenKurserFremtidenLinks
   
En tryg start er en god start

Fagbeskrivelser

 
 
 

 En tryg start er en god start

Daghøjskolens særlige mentorforløb for unge under 30 år

Fordi uddannelse er vejen frem
har vi på Daghøjskolen Randers et særligt forløb til dig som er klar til at starte på uddannelse. Vi tror nemlig på at alle, med den rette vejledning, individuel støtte - og en lille smule forkælelse, kan komme over de barrierer, der stopper dem - videre i livet med en uddannelse.

Totrinsraket med retning mod fremtiden
Vores tilbud er en totrinsraket, hvor vi i første omgang samler vores særlige uddannelseshold. På holdet får I nogle særlige tilbud, f.eks. ture ud af huset, biografbesøg osv. Det gør vi for at skabe sammenhold i gruppen. Vi tror nemlig, at fællesskab og tryghed er vigtigt, når man skal starte noget nyt op.
På trin to tilbyder vi en tryg startperiode på det nye uddannelsessted, hvor en vejleder fra Daghøjskolen er med i baggrunden.  Tilbuddet tilrettelægges sammen med dig, så du får den støtte og vejledning, som lige præcis du har brug for -  for at blive i uddannelsen.
  Tilbuddet kunne f.eks. bestå af:
  • Daglige opringninger/sms’er som hjælp til at komme op og afsted
  • Ugentlige møder f.eks. i den nye uddannelsesinstitutions kantine
  • Opfølgning på fravær i dialog og samarbejde med uddannelsesinstitutionen
  • Andet 
Alt i alt vil vores tilbud om en god uddannelsesstart vare ca. 6 måneder fordelt på 2 måneder på Daghøjskolen inden uddannelsesstart og ca. 4 måneder efter på den nye uddannelsesinstitution.